image
Nyt fra Dansk Sejlunion

Nyheder fra Dansk Sejlunion og Danske bådejere


Sejlads i Danmark

Sejlads i Danmark er først og fremmest gode oplevelser. Gode oplevelser kan deles med andre sejlere. Danmark er velsignet med et beskyttet farvand og fyldt med steder, der er rene naturperler, historiske guldgruber, smukke ankerpladser og vi kunne blive ved.

Læs mere om DS-turbøjer og maritime serværdiheder her.... 


Dannebrog til søs

Danske Sejlunion og klubberne har en særlig interesse i, at den danske sejler anvender Dannebrog til søs - i form af Yachtflaget - med respekt og udviser interesse i at føre flaget så korrekt som muligt.

Læs her alt om flagregler til sø...

Reklamer

Støt sejlsporten

Ønsker du at reklamere på vores hjemmeside, og dermed støtte sejlsporten i Snekkersten, så kontakt webmaster: mail@sssejlklub.dk

Skolebåden

Skolesejlads

"Et er søkort at forstå, noget andet er skib at føre"

Sejlerskolen er et tilbud til klubbens medlemmer om et grundlæggende kursus i praktisk sejlads i sejlbåd, vedligeholdelse af båd og udstyr samt sikkerhed til søs.

Målet er at bibringe eleverne færdigheder i at føre en sejlbåd på betryggende vis, samt bestride øvrige positioner (roller) ombord.
Eleven skal lære vedligeholdelse af båd og udstyr samt uddannes i sikkerhed til søs og godt sømandskab.
Alle sejlerhold undervises efter Dansk Sejlunions skoleprogram, der som et minimum opfylder Søfartsstyrelsen krav til den praktiske duelighedsprøve.

Kurset indledes med et introduktionsmøde med praktisk information.
Eleverne inddeles ved kursusstart i sejlerhold.
Et hold består normalt af tre elever og en instruktør.

Kurset starter tidligt forår (uge 16-17).
Alle elever skal deltage ved klargøring af båden til søsætning og optagning.
Eleverne forestår forårsklargøring med deltagelse i mindst 2 dage og afrigning om efteråret med deltagelse i mindst 1 dag. Undervisningen i Undervisningen i klargøring, til- og afrigning foregår under instruktion og vejledning fra instruktører.
Vedligeholdelsesplan for skolebåden i.h.t. DS undervisningsmateriale instruktørhåndbog.

Eleverne skal ombord på skolebåden altid bære fodtøj med skridsikre såler.
Redningsvest er obligatorisk under sejladserne og kan lånes af klubben, men det anbefales, at eleverne benytter eget udstyr.
Det anbefales ligeledes at medbringe varmt og vandtæt tøj til hver sejlads.

Selve sejladserne starter i maj med et hold hver aften, mandag til torsdag.
 
Hold 1: Kapsejlads / mandag
Hold 2: Nybegynder / tirsdag
Hold 3: Nybegynder / onsdag
Hold 4: Øvede / torsdag

Der sejles til og med september, ekskl. sommerferien. Det vil blive
ca. 15 sejladser for hvert hold.
Nybegyndere skal påregne at bruge to sejlersæsoner for at nå igennem hele pensummet.
Sæsonen afsluttes med at båden tages på land, og rigges af for vinteren, samt et socialt arrangement med overrækkelse af diplomer.

Uddrag af pensum, krav og discipliner for sejlerkurset:

·   Klargøring og tilrigning af båd, valg af sejlføring.

·   Bådens og riggens benævnelser. 

·   Knob og håndtering af tovværk, såsom fortøjning, skøder etc.

·   Styre båden på alle halser (vinden fra forskellige vinkler).

·   Udføre stagvendinger, bomning og kursændringer.

·   Trimme sejl til den givne vindretning.

·   Planlægge og udføre havnemanøvre for sejl.

·   Udføre mand-over-bord manøvre for sejl.

·   Sejle efter kompas. 

·   Rebe sejl og håndtere båden i hårdt vejr ca. 10 m/s.

·   Udføre opankring, og fortøjning til pæl, bøje og bro/kaj.

·   Natsejlads

·   Klargøre og anvende motor.

·   Kendskab til sikkerhed til søs, og sikkerhedsudstyrets anvendelse.

Kursusafgiften er 1.250,-kr. pr. sæson inkl. undervisningsmaterialer.
Betaling bliver opkrævet på tilsendt Giro-kort

TILMELDING

_________________________________________________________

SKOLEBÅDEN

SSS har en International 806, som er en meget velegnet sejlbåd til formålet.
Båden er designet i 1973 af Pelle Petersson.
Den har på kryds ca. 25m2 sejl, -storsejl, fok, genua og spiler.
Båden er kortkølet/finnekølet med et fast skæg foran roret.
Båden sejles ideelt af 3 mand (m/k) men til skolebrug max. 4 mand
inkl. instruktøren.

Int. 806

Diverse

Sejlerskolen

"Et er søkort at forstå, noget andet er skib at føre"
Sejlerskolen er et tilbud til klubbens medlemmer om et kursus i grundlæggende praktisk sejlads i sejlbåd og sikkerhed til søs. Læs mere her..
Reklamer

 

Din lokale ejedomsmægler,
forstand på boligmarkedet.