Lidt historie om Klubben.

 

Sejlklubben holdt stiftende generalforsamling den 30. juni 1951. Forinden stiftelsen havde der naturligvis været stor aktivitet blandt initiativtagerne, idet der var forhandlet overenskomst med havnens bestyrelse om leje af sdr. mole I sommersæsonen for kr. 900,- årligt, lavet udkast til love, indhentet forslag til klubstander, udarbejdet en mere hensigtsmæssig kajplan for lystbådene samt forslag til bedre agterfortøjninger.

Den første bestyrelse kom til at bestå af disse energiske pionere, elektriker Chr. Jensen, grosserer Ohland, lektor Henningsen, bankfuldmægtig P. Thomsen og malermester Peter Würtz, med Chr. Jensen som formand.

De første år fungerede klubben nærmest som en moleforening, hvor man arbejdede på at få orden på bådpladserne m.m. Man havde allerede køb af juniorbåd og anskaffelse af klubhus I tankerne. Juniorbåden lå fortøjet I havnen I 1953.

Sammen med havnen blev der I juli 1952 afholdt en stor havnefest over to dage med et populært program, dystløb, komisk boksning, vandpolo, kaproning m.m. Højdepunktet var da Flying Enterprice med stærk slagside og med kaptajn Carlsen ved roret sejlede ind I havnen og fik undsætning af flere redningsfartøjer. Festen var både en publikumsmæssig og økonomisk succes med et overskud på kr. 3.500,-

I 50erne blev der hver sommer arrangeret mindst to fællesture, de fleste med kurs mod Sverige (Ven), og tilslutningen var normalt stor, men en måneskinstur til Humlebæk blev betegnet som en ubetinget succes.

Vi unge ville naturligvis sejle kapsejlads, og på eget initiativ fik vi startet aftensejladserne op, ofte med deltagelse af 10-12 både. Senere også med deltagelse af både fra Espergærde.

En gruppe forældre påbegyndte I 60erne et selvbyggerprogram, hvor de sammen med børnene byggede flere optimistjoller. Her blev grunden lagt til optimistafdelingen.

I slutningen af 60erne var klubbens aktiviteter I stadig aftagende og samtidig kunne der spores visse opløsningstendenser I ledelsen.

Dette medførte en stigende utilfredshed hos medlemmerne og førte til valg af en helt ny bestyrelse I oktober 1970.

Denne ledelse med Børge Dalsgaard som inspirator gav klubben liv og handlekraft. Alt blev nærmest professionelt organiseret, og resultatet blev, at vi I 1973 kunne tage vort klubhus I brug, hvilket kun lod sig gøre med stor velvilje fra havnens side.

Støtte fra sponsorer begyndte at klinge I klubkassen, således at vi I løbet af få år fik erhvervet 10 optimistjoller og 2 følgebåde til brug for ungdommen.

Medlemmerne sluttede op om bestyrelsen bl.a. med en avisindsamling, der indbragte ca. kr. 4.000,-

Det var gyldne år for klubben, og fremgangen fortsatte. 19 optimistjoller, 4 Superstar 10/12, 3 Ynglinge, 3 følgebåde og en International Folkebåd som skolebåd.

Sejlerskolen for voksne er i øvrigt blevet den helt store succes I de senere år.

Sportsligt gik det også fint, dygtige flippersejlere hjemførte både danmarks- og nordisk mesterskaber.

Snekkersten Havn I/S blev I 1985 omdannet til en fond, og klubben fik tildelt en plads I bestyrelsen. Vi har medvirket til havnens stadige udvikling, bl.a. tog vi initiativet til nedramning af agterfortøjningspæle for bådejernes regning, men til deres store tilfredshed.

I 1990 fik vi anlagt jollepladsen I forbindelse med klubhuset, hvor nyt bådehus, bro med rampe og masteskur blev etableret.

 

Nyt klubhus.

I 2000 påbegyndtes udvidelsen og ombygningen af klubhuset efter de nødvendige tilladelser fra Kronborg Statsskovdistrikt og Helsingør Kommune var indhentet. Genboerne accepterede projektet via en udførlig rapport for hele området på og omkring havnen. Den 9. november forelå det endelige tilsagn om tilskud fra den Lokale- og Anlægsfonden under Kulturministeriet, og byggeriet kunne gå i gang.


Der blev først nedgravet fundamentsten og udlagt fodrem; der blev rejst et bindingsværk og oplagt tagspær.

Herefter kunne tilbygningen beklædes udvendigt og det fortsatte arbejde kunne foregå i læ for sne og slud.

Det eksisterende klubhus og faciliteter blev bibeholdt så længe som overhovedet muligt, og da først tilbygningen er ved at være færdig, blev der åbnet  ind til de eksisterende lokaler.

I foråret begyndte man nedrivning af køkken og toiletter mv. , men der var dog visse ulemper vinteren igennem, idet der var oplagret byggematerialer på terrassen og “håndværkere” i klubhuset.

Der blev ophængt en informationstavle på terrassen, hvor planerne for byggeriet var beskrevet og de nærmest forestående opgaver anført.

Byggeriet blev for en stor del udført af klubbens egne medlemmer og styret af et nedsat byggeudvalg med sejlklubbens formand Peter Bang i spidsen. Det nye klubhus stod færdig i

 

 Interessegrupper i havnen.

De to interessegrupper i havnen ud over sejlklubben, er ”Fonden for Snekkersten Havn”, som ejer havnen og Fiskelauget.
Havnen og klubhuset er de 2 væsentlige aktiver, som man deler på bedste måde.

Vi kan således I dag gælde os over en fuldt fungerende sejlklub med mange aktiviteter. En stor tak til alle de igennem årene, meget engagerede og hjælpsomme medlemmer, samt vore gavmilde sponsorer for.

 

Opdateret 10-12-09